Personbil

Teori

Du skal modtage undervisning i 29 lektioner når tager kørekort til personbil. Vi tager ca. 4 lektioner pr. gang, første uge dog 3 gange teori. Dvs. undervisningen tager 6 uger. Undervisningen lægger sig tæt op af den praktiske undervisning i kørsel på vej.
Du vil udover undervisningen på køreskolen også derhjemme skulle øve til teoriprøven. En gang imellem vil du få opgaver du skal have løst inden næste teorigang. Derhjemme øver du via IT-baseret undervisning med mange tests. Du køber kode og adgang til drive4you.dk, så du selv kan træne derhjemme online.

Du skal du undervises i:

  • Bilens indretning, udstyr, betjening og dokumenter.
  • Manøvrer på lukket øvelsesplads (Køreteknisk anlæg i Horsens)
  • Køretøjers manøvre-egenskaber
  • Trafikadfærd
  • Vejforhold
  • Grundregler for bilkørsel
  • Manøvrer på vej
  • Særlige risikoforhold i trafikken
  • Manøvrer på køreteknisk anlæg
  • Forberedelse til køreprøve

Manøvrebane

Undervisningen foregår på Horsens køretekniske anlæg, kort afstand fra køreskolen.

Du vil få undervisning i 4 lektioner på samme dag.

Du skal undervises i følgende:

  • Forberedelse til kørsel
  • Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr
  • Igangsætning og standsning
  • Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning
  • Igangsætning på hældende vej
  • Kørsel i 8-tal
  • Håndstilling og ratbetjening
  • Forlæns- og baglæns kørsel med målbremsning
  • Bedømmelse af bilens længde
  • Baglæns kørsel med svingning
  • Svingning, opretning og orientering
  • Forlæns- og baglæns slalom
  • Koordinering af hastighed og styring
  • Parkering ved vejkant
  • Bedømmelse af bilens bredde og placering
  • Kørsel i 2. gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade
  • Gearskift, hastighed og bremsning
  • Vending
  • U-vending og trepunktsvending
  • Parkering i båse
  • Forlæns- og baglæns parkering

Kørsel på vej

Du skal ud at køre på vej når du har haft teori med et emne om kørsel på vejen, oftest kører vi 2 lektioner ad gangen dvs. 90 min. Du skal køre mindst 16 lektioner a 45 min.
Til køretimen mødes vi feks. på Horsens banegård og køretimen starter derfra. Du skal møde op i rent tøj der ikke kan lave skader på skolevognen og fornuftige sko der gør det nemt at betjene pedalerne..

Du skal undervises i følgende emner.:

  • Igangsætning og standsning ved kørebanekant
  • Placering under ligeudkørsel
  • Hastighed under ligeudkørsel
  • Vognbaneskift og sammenfletning
  • Vending
  • Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv.
  • Møde
  • Kørsel foran – eller efter andre
  • Overhaling
  • Kørsel i trafiksanerede områder
  • Fremkørsel mod kryds
  • Ligeudkørsel i kryds
  • Højresving i kryds
  • Venstresving i kryds
  • Kørsel i rundkørsel
  • Kørsel på motorvej
  • Standsning og parkering
  • Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt

Glatbane

Når dit undervisnings forløb er ved at være slut, tidligst efter 14 kørelektioner skal du på glatbane. Det foregår på Horsens køretekniske anlæg

Undervisningen foregår på én dag og varer 4 timer.

Du skal undervises i følgende:

  • Vejgreb og belæsning
  • Hastighed, centrifugalkraft, bremselængde og vejgrebets udnyttelse
  • Hindringer på vejen og slalomkørsel
  • Genvindelse af vejgreb efter udskridning
  • Bevare herredømmet efter kørsel ud over høj kant